Det mest grundlæggende er selvfølgelig at man har dokumentation for de aktiviteter der er i selskabet. Der skal være styr på bilag, kontoudtog fra banken, etc. og det skal opbevares i 5 år.

Med den opdatering af bogføringsloven som blev vedtaget af folketinget i maj 2022, så er der udsigt til nogle helt konkrete krav - herunder brugen af et 'godkendt regnskabsprogram' og elektronisk opbevaring af bilag. Dette vil formentlig være gældende fra 1. januar 2024.

Baseret på bogføringen skal der laves en årsrapport som offentliggøres. Reglerne er beskrevet i årsregnskabsloven som omfatter selskaber af alle størrelser, så der er en hel del regler.

Det er dog også sådan at et selskab hører til en regnskabsklasse (B, C eller D) hvor kravene til årsrapporten for de små (B) selskaber er væsentligt mindre. I regnskabsklasse B vil mange endda kunne betragtes som "mikro-virksomheder" hvor kravene til årsrapporten er endnu mere lempelige. I mange (formentlig endda de fleste) tilfælde kan et holdingselskab dog ikke aflevere som "mikro-virksomhed". Selskabet kan ikke betragtes som en mikrovirksomhed hvis selskabet ejer andele med "betydelig indflydelse" i en anden virksomhed.

Et praktisk krav er at årsrapporten skal indberettes både som læsbar PDF og i et "maskin-læsbart" format der hedder XBRL. Det betyder at man ikke kan nøjes med at opstille en årsrapport i et tekstbehandlingsprogram.

Tallene i årsrapporten tager selvfølgelig deres udgangspunkt i bogføringen, men der er en opgave i at gå fra bogføring af årets transaktioner til de tal der skal stå i årsrapporten.

En del af den proces handler om skat. Hvad er årets skattepligtige indkomst? Er der tidligere underskud? Er der sambeskatning med andre selskaber? Er der indeholdte skatter til modregning? etc.

Der kan også være brug for forskellige værdireguleringer ved slutningen af året, og der skal måske afsættes penge til udbytte eller såkaldte "reserver".

Denne proces kan være alt fra 'ingenting' til 'meget komplekst'.

Der er forskellige veje til at løse opgaven med bogføring og årsrapport - i grove træk disse:

• Du bogfører selv og opstiller/indberetter årsrapporten på virk.dk med 'Regnskab Basis'
• Du bruger et værktøj som www.multiregnskab.dk til bogføring og årsrapport og får evt. en revisor til "det sidste"
• Du bogfører selv så meget som muligt og revisor/bogholder bogfører færdigt og sørger for årsrapport
• Bilag og øvrig dokumentation afleveres til revisor/bogholder som sørger for en færdig årsrapport

Rækkefølgen ovenfor afspejler den normale forventning til prisen - hvor egen brug af 'Regnskab Basis' er gratis, mens en "revisor ordner det hele" model som udgangspunkt vil være dyrest.

Med den nye bogføringslov fra maj 2022 vil nogle af disse muligheder forandres. Regnskab Basis vil f.eks. ikke længere kunne stå alene, men skal kombineres med et godkendt regnskabssystem

Hvad der er bedst i din situation er både et spørgsmål om hvor kompliceret regnskabet er, dine forudsætninger og interesse for opgaven samt selvfølgelig de priser du får tilbudt.

Foruden årsrapporten, så skal selskabet også indberette en selvangivelse (der nu også kaldes 'oplysningsskema for selskaber for fonde').

Selve beregningen af selskabsskatten udføres i forbindelse med bogføring/årsrapport og det er egentlig ganske få tal der skal indberettes på selvangivelsen, men til gengæld er der en del andre spørgsmål man skal svare på.

Overordnet så indberetter man den skattepligtige indkomst samt supplerende information om allerede betalte skatter (f.eks. indeholdte udbytteskatter).

Har selskabet negativ skattepligtig indkomst, så holdes der styr på det på en 'underskudssaldo' så det kan modregnes i fremtidige positive skattepligtige indkomster.

Bemærk at en 'hovedaktionær' (og det er man hvis man ejer mere end 50% af et selskab) også skal udfylde Skats skema 04.021. Det er en slags tillæg til ens private selvangivelse.